Place de la Concorde i det centrale Paris skabte i 1979 rammen om Jean Michel Jarres første udendørs koncert. Selvom han tidligere havde afholdt koncerter, bl.a. i forbindelse med de rockbands han spillede i i sine sene teenageår, var denne koncert i sammenligning med både de tidligere koncerter og konventionelle koncerter i samtiden, en helt unik og innovativ forestilling. Koncerten ledsagedes af kæmpe projektioner og fyrværkeri. Place de la Concorde blev således den første af en lang række af koncerter, der var med til at visualisere Jarres musik og også med til at sætte ny standard inden for performance.

Det ambitiøse show tiltrak d. 14. juli 1979 en estimeret publikumsskare på 1 mio. mennesker. Jarre var alene på scenen med sine synthesizere, hvorpå han spillede numre fra Oxygene og Equinoxe.
 

I 1981 blev Jarre af den kinesiske regering inviteret til at opføre fem koncerter i det dengang meget lukkede Kina. De fem indendørskoncerter fandt sted i henholdsvis Beijing (to koncerter) og Shanghai (tre koncerter), og til koncerterne havde den franske musiker komponeret ikke mindre end syv nye numre, der stilmæssigt bevæger sig fra electro over ambient til kinesisk folkemusik.

At stable koncerterne på benene var et stort projekt, ikke mindst grundet kulturforskelle bl.a. omkring koncert-tradition. Således var det stort set udelukkende militærfolk, der udgjorde publikum til de første shows, hvorfor Jarre til de senere shows valgte at dele billetter ud til manden på gaden. Det siges, at 500 mio. kinesere lyttede med på radioen, da Jarre, som den første vestlige musiker efter Mao, spillede sin musik i Riget i Midten.
 

Koncerten den 6. april 1986 i Houston, anses af mange som en milepæl i Jean Michel Jarres karriere. Med denne koncert, som blev afholdt i skyggen af syv astronauters død på rumfærgen Challenger, blev Jarres koncerter kendt over hele verden, og begivenheden blev vist på TV i snart sagt alle vestlige lande.

Selve årsagen til koncerten var sammenfaldet af byen Houstons 150 års og NASA's 25 års jubilæum. Hele Houston skyline var kulisse for det enorme show. Store lærreder var blevet spændt ud på skyskraberne, som derved blev brugt som skærme for laser- og lysprojektioner, der blev synkroniseret med musikken og fyrværkeriet. Koncerten tiltrak et publikum på 1.3 mio. mennesker.
 

Samme år i oktober drog Jean Michel Jarre til sin fødeby Lyon, hvor han var blevet inviteret til at spille for Pave Johannes Paul II. Koncerten, som blev holdt ved floden Saône, blev et spektakulært show med mange af de samme effekter som til koncerten i Houston. Her optrådte intet mindre end et 120 mands stort kor og 60 musikere på scenen. Koncerten tiltrak omkring 800.000 mennesker, som samledes på flodens bredder.

Op til koncerten var arrangørerne meget nervøse, da en gammel Nostradamus-spådom efter sigende skulle forudse, at en pave ville blive myrdet ved en enorm koncert i en fransk by, hvor to floder mødes. Jarre trodsede Nostradamus' mørke 'forudsigelser' og alting forløb fredeligt, til trods for den store publikumsskare.
 

Docklands-koncerterne (der var to) blev afholdt i Londons dokker efter lange forhandlinger og tovtrækkeri med de engelske myndigheder. Dokkerne i London skulle danne rammen om præsentationen af Jarres album Revolutions, et album tydeligt inspireret af projektet. Koncerterne fandt sted i oktober måned og vejret viste sig fra sin bedste engelske side - regnvejr og hård blæst. På trods af vind og vejr, blev koncerterne overværet af ca. 200.000 mennesker.

Scenen var bygget på en 1000 tons tung flydedok, som lå i Themsen. Herpå befandt Jarre sig med sine musikere, et kor og et orkester.Til lejligheden hørte naturligvis også fyrværkeri og billeder projekteret på de nøgne og hårde bygninger i Docklands. Det var som om det triste område for to aftener blev omdannet til et industrielt og futuristisk multimedia-teater, der forenede Jarres smukke elektroniske musik og Docklands monotone betonlandskab i en perfekt psykedelisk harmoni.
 

Jarre var i 1989 blevet "snydt" for at markere 200-året for den franske revolution med en gigantkoncert i Paris. Han havde længe planlagt konceptet, men måtte vente et år før drømmen kunne gå i opfyldelse. Kulissen var den futuristiske pariser-bydel La Defense, som står i stærk kontrast til resten af Paris, med dets gamle bygninger.

La Defense må siges at være den perfekte kulisse, ikke blot grundet det futuriske præg, men også pga. de høje skyskrabere og von Spreckelsens ny triumfbue, der står som stål-monolitter i horisonten, når man befinder sig i centrum af byen. Foran buen stod Jarre på en pyramide-formet scene med alle sine musikere og andre optrædende, hvilket inkluderede både kor, et steel-drum band og dansende kæmpedukker i forskellige udformninger. Hele herligheden blev akkompagneret af 65 tons fyrværkeri samt laser og lysprojektioner på højhusene. I to timer tryllebandt Jarre 2.5 millioner mennesker, og det meste af Paris blev den juliaften fodret med elektroniske toner og et hav af lys.
 

Det Schweiziske urfirma Swatch solgte på under ti år 100 millioner ure og indledte et samarbejde med Jean Michel Jarre i 1992 for at fejre denne succes. Jarre designede et Swatch-ur og komponerede samtidig urets alarm, 'Une alarme qui swingue'.

Kronen på værket var dog to shows, der fandt sted den 25. og 26. september, 1992 i Zermatt i det sydlige Schweiz, 10 kilometer fra den Italienske grænse. Der var ikke tale om egentlige koncerter, da der ikke eksisterede nogen scene hvorfra Jean Michel Jarre optrådte. Der var derimod et storstilet lysshow på de omkringliggende bjergsider, akkompagneret af Jarres famøse fyrværkeri.
 

1992 blev det år, hvor Jean Michel Jarre for første gang optrådte i Afrika. Det skete med tre shows fra den 1.-3. december i Bophuthatswana. Kulisserne var denne gang et stort hotelanlæg - Sun City, der blev opført som en hyldest til legenden om The Lost City; En civilisation, der for århundreder siden opbyggede et paradis, der blev opslugt af jordskælv og vulkanudbrud.

Sun City, der er genopbygget som et storslået palads, er omgivet af verdens første menneskeskabte regnskov, bestående af næsten to millioner træer og buske. Formatet for de tre shows var det samme som i Zermatt, Schweiz, hvilket vil sige, at der ikke fandtes nogen scene. Derimod var det Sun City, der som hovedaktør blev badet i lys og mere end sytten tons fyrværkeri og naturligvis Jean Michel Jarres musik.
 

Jarre begav sig ud på sin første store turné i 1993. Turnéen, som fik benævnelsen Europe in Concert, bragte ham naturligt nok rundt i det meste af Europa, dog ikke Skandinavien. Selve idéen om en turné opstod, da Jarre blev kontaktet af det svejtsiske ur-firma Swatch, som bad ham designe et ur og komponere en tilhørende alarm. Swatch sponsorerede de i alt seksten koncerter, som indledtes med et show på tidevands-øen Mont Saint Michel. Her blev lys og laser projekteret på øens bygninger og scenen blev, under ebbe, placeret foran selve øen. Scenen og kulisserne, som Jarre anvendte til denne første koncert, adskilte sig fra turnéens øvrige koncerter, idet der ved alle de andre koncerter, i modsætning til bygninger og skærme, kun blev opstillet store skærme, hvorpå imponerende billeder blev projekteret.

Jarre havde samme år udgivet Chronologie, sit første studiealbum i tre år, og det blev da også koncerternes musikalske hovedelement. Den samlede turné blev overværet af 650.000 mennesker.
 

I forlængelse af Europe in Concert holdt Jarre d. 11. marts, 1994 en koncert i Hong Kong. Anledningen var åbningen af et helt nyt stadion med plads til 40.000 tilskuere og Jarre blev valgt frem for store stjerner som Madonna og Michael Jackson.

I løbet af bare to dage var alle billetterne solgt. På scenen var der, foruden Jarre og hans synthesizere, kinesisk orkester og kor samt en række indslag, såsom kinesiske dansere iført dragekostume.
 

Jarre var I 1993 blevet udnævnt til Unesco Goodwill ambassadør og havde i den forbindelse indgået aftale om, at han skulle afholde koncerter i Unescos ånd om bl.a. tolerance. Hans første (og hidtil eneste) koncert med dette tema blev afholdt på Bastille-dagen d. 14. juli, 1995 foran Eiffeltårnet i det centrale Paris. Egentlig skulle koncerten have fundet sted ved Les Invalides (Invalide-kirken), men kort forinden blev det besluttet at ændre placeringen. Koncerten indledtes med overflyvning af koncertområdet, Champ de Mars, med fly fra det franske militær. Eiffeltårnet var prydet med alskens farver og de vanlige antal tons fyrværkeri.

Koncerten bød både på gamle kendinge som Oxygene 4 og Equinoxe 7, men også andre mindre spillede numre som Industrial Revolution. Jarre blev på scenen akkompagneret af sine musikere, et velopdækket mandskor og optræden i form af forskellige udklædte artister og kæmpe marionet-dukker. Det gennemgående tema - tolerance - kom tydeligt til udtryk i de projekterede billeder, der blandt andet viste Mona Lisa med arabisk slør, som sort og asiatisk, men også i form af de udklædte artister, hvoraf to var klædt i henholdsvis en hvid og en sort dragt og var udstyret med pensler og maling i modsat farve, hvormed de malede hinanden. Concert for Tolerance blev overværet af 1.4 mio. tilskuere, der var kommet fra nær og fjern.
 

For anden gang i sin karriere indvilligede Jean Michel Jarre i at gå på en større turné, som endnu engang førte ham rundt i Europa. Denne gang var konceptet endog meget anderledes end hans Europe in Concer-turné, da koncerterne skulle foregå indendørs. Tidligere havde den franske musiker kun givet indendørs koncerter under sin mini-turné i Kina og der skulle arbejdes med konceptet således, at det gav den helt rigtige Jarre-effekt på trods af den manglende åbne himmel og store kulisser.

Bagrunden for turnéen var Jarres skift til pladeselskabet Sony og udgivelsen af Oxygene-opfølgeren, Oxygene 7-13. Jarre afholdt 36 koncerter i 15 europæiske lande, hvoraf to blev afholdt i Valbyhallen i København. Musikalsk var koncerterme centreret omkring de to Oxygene-album. Flere numre havde ikke været spillet til koncerter længe, såsom Oxygene 2 og 6. Det var også under denne turné, at Jarre introducerede sit nye legetøj, Thereminen, som er et af verdens ældste elektroniske instrumenter og opfundet af russeren Leon Theremin i 1917. Thereminen er siden blevet en fast ingrediens til Jarres koncerter.
 

I 1997, umiddelbart efter Oxygene Tour, blev Jean Michel Jarre hyret af Moskvas borgmester til at opføre en spektakulær koncert i forbindelse med byens 850 års jubilæum. Koncerten, som blev afholdt foran det overvældende store universitet i Moskva, skulle vise sig at blive verdens største - mere end 3.5 mio. mennesker overværede Oxygen in Moscow, som ud over det sædvanlige opbud af musikere og artister, såsom balletdansere, kor og kæmpe marionetdukker, også inkluderede et direkte link til den russiske rumstation Mir og overflyvning af fire Sukoy 27 jagerfly fra det russiske militær.
 

Endnu engang i forbindelse med Frankrigs nationaldag d. 14. juli holdt Jarre i 1998 en koncert ved navn Electronic Night foran Eiffeltårnet i Paris, samme sted som han tre år tidligere havde holdt sin Concert for Tolerance.

Blot to dage forinden havde Frankrig vundet verdensmesterskabet i fodbold, og der var derfor en euforisk stemning i Paris op til showet. Musikalsk var der tale om en decideret technokoncert, idet der primært blev spillet numre fra remix-albummet Odyssey Through O2. I den anledning deltog flere af de på albummet medvirkende DJ's og musikere, heriblandt den britiske gruppe Apollo 440, tyske Resistance D, franske DJ Cam og den japanske pop-producer Tetsuya "TK" Komuro. Sammen med en særdeles veloplagt Jarre underholdt de de 800.000 fremmødte tilskuere. Foruden numre fra Odyssey Through O2 blev der også fremført en ny version af Eldorado, to versioner af Together Now, samt et helt nyt nummer kaldet Paris Underground, komponeret af Jarre og TK.

Laserlys, herunder Jarres laser harp, indgik ikke i koncerten, så heller ikke visuelt var der tale om en typisk Jarre-koncert. I stedet blev der arbejdet en del med ArKaos, et videosynthesizer-system Jarre var med til at introducere i forbindelse med Oxygene Tour.
 

Den 18. september 1998 blev der afholdt Apple Expo i Versailles. Her blev Apples helt ny iMac lanceret. Jarre, som længe havde været Macintosh-fan, indvilligede derfor i at afholde en koncert ved arrangementet. Koncerten havde et set-up, der mindede om det fra Oxygene Tour, med fem kæmpe skærme bag scenen. Dog var projektionerne til denne koncert i 3D, så de 6.000 fremmødte tilskuere måtte bære 3D-briller. De grafiske teknikker var udviklet af belgiske ArKaos og udnyttede bl.a. den ny iMac.

Musikalsk var showet en blanding af Oxygene Tour og Electronic Night. På scenen var, foruden Jarre, også Christophe Papendieck, DJ Claude Monnet og trommeslagerne Cliff Hewitt og Paul Kodish fra Apollo 440. I de 90 minutter, som koncerten varede, blev der bl.a. spillet en lidt anderledes version af Paris Underground samt et mix af Oxygene 11.
 

Jean Michel Jarre havde sagt, at han intet ville foretage sig nytårsaften ved årtusindeskiftet udover at ligge hjemme i sin seng. Men han måtte bøje sig, da den egyptiske regering, efter terrorangrebene i Luxor, hvor adskillige vestlige turister blev dræbt, følte, at de måtte gøre noget for nok engang at skabe positiv interesse omkring landet og derfor besluttede sig for at hyre Jarre til en kæmpe koncert ved pyramiderne.

Koncertens tema var solguden Ra's tolv drømme og stedet var Cairos oldgamle pyramider. Scenen var sat for et af de mest spektakulære og grænseoverskridende shows i vor tid. Måneder før koncerten havde forskellige terrorgrupper, herunder Al Queda, truet arrangørerne med alverdens ulykker og bombning af koncertområdet, men man besluttede sig for at gennemføre trods truslerne. Publikum fra hele verden var samlet foran Egyptens pyramider, som, af kæmpe projektorer, var omdannet til lysende trekanter og på ørkenhimmelen eksploderede fyrværkeri i alverdens farver. Jarre var på scenen med sine vanlige musikere, egyptiske kunstnere og Global Underground sangerinden Natacha Atlas, som medvirkede på C'est la Vie fra albummet Metamorphoses, der blev præsenteret for publikum for første gang ved denne koncert. Kort før midnat var nervøsiteten malet i den franske musikers ansigt, mens han talte ned til det nye årtusind. Alle vidste, at midnat ville være tidspunktet for et evt. terrorangreb - Happy New Year. Det eneste der hørtes, var lyden af fyrværkeri, der sprang i takt med publikums jublen.

Ved begyndelsen af det ny årtusind kunne anden del af showet begynde og herligheder var der nok af. Mænd iklædt pingvinkostumer vraltede rundt i Saharas ørken i takt til Oxygene IV, lange rækker af mænd i hvide dragter bevægede sig med røde mac lights som slanger gennem ørkenen, og på pyramiderne var projekteret billeder af alt fra frøer til faraoner. På trods af, at der hele aftenen igennem havde været en tiltagende tåge, var stemningen fantastisk, og mange numre var re-arrangementer med egyptiske elementer såsom Magnetic Fields II, Oxygene IV og Miss Moon. Denne del af koncerten afsluttedes med Second Rendez Vous.

Ved solopgang den første dag i det nye årtusind kom Jarre atter på scenen og spillede seks numre, heriblandt ét - The Sun - som var komponeret specielt til koncerten og dedikeret til solen.
 

I februar 2000, og kun kort tid efter koncerten ved årtusindskiftet i Egypten, blev Jean Michel Jarre kontaktet af Johnny Depp og Sean Penn, ejerne af Man Ray baren I Paris, med henblik på at give en koncert, der skulle medvirke til at lancere franskmandens ny album Metamorphoses. Til lejligheden havde Jarre medbragt en stor del af de musikere, som havde medvirket på Metamorphoses, herunder Sharon Corr (Rendez Vous à Paris), Natacha Atlas (C'est la vie) og Dieirdre Dubois (Miss Moon).

Jarre og musikerne befandt sig på en relativt lille scene, der var opstillet tæt på publikum. Der var derfor lagt op til en intens oplevelse, hvor Jarre skabte intensitet mellem scene og publikum, hvoraf de der stod forrest bogstaveligt talt kunne røre ved instrumenterne. Alle numre fra Metamorphoses blev spillet på nær Love Love Love og Silhouette.
 

Den 1. januar, 2001 gav Jean Michel Jarre, sammen med den japanske pop-producer Tetsuya "TK" Komuro, koncert på Okinawa. Koncerten, kaldet Rendez-Vous in Space, blev overværet af omkring 20.000 tilskuere og var en hyldest til science-fiction-forfatteren Arthur C. Clarke, som er en nær ven af Jarre. Forinden havde Jarre besøgt Clarke i Sri Lanka og optaget ham på video. Til koncerten blev optagelserne brugt som indledning til hvert nummer. Clarke kunne opleves på storskærm, hvor han bl.a. fortalte om mulighederne for liv på andre planeter og om sex i vægtløs tilstand. Der blev ikke fremført klassiske Jarre-numre til koncerten, men udelukkende nyt materiale skabt af The Vizitors, som Jarre og TK havde valgt at kalde sig til lejligheden. Indledningsnummeret var baseret på temaet til filmen 2001: A Space Odyssey, baseret på en fortælling af Arthur C. Clarke.

Vizitors-projektet blev lagt på is efter Okinawa-koncerten. Planen var ellers, at der skulle udgives et album med musikken fra showet, men det er endnu ikke blevet til noget.
 

I juni 2001 gav Jarre tre velgørenhedskoncerter på Herodion stadion ved Akropolis i Athen. Den første aften var for specielt inviterede gæster, der fik mulighed for at overvære prøverne. De to resterende aftener var officielle koncerter, hvoraf den sidste blev optaget af fransk tv. Kulissen var det meget imponerende og gamle (men dog nyligt restaurerede) amfiteater, hvor der blev projekteret billeder synkroniseret til musikken. Med sig på scenen havde Jarre sine musikere, en sopran-sangerinde og et orkester. Der var ingen deciderede nye versioner af de opførte numre ud over en meget smuk og stille orkester-version af nummeret Give Me a Sign fra Metamorphoses, som til anledningen var blevet omdøbt til Akropolis. Koncerterne var musikalsk måske mindre gennemarbejdet og således mindre overraskende end flere af de tidligere shows.
 

Jarres til dato absolut mindste koncert foregik i Bourges, Frankrig, i april 2002. Koncerten blev afholdt for 100 mennesker i Palais Jacques-Coeur i riddersalen. På scenen var udover den franske komponist kun Francis Rimbert, som har været fast musiker hos Jean Michel Jarre i adskillige år.

Til lejligheden havde Jarre medbragt Thereminen og synthesizere af både ældre og nyere model. Temaet for koncerten var udviklingen inden for den elektroniske musik og Jarre spillede da også nummeret Blue fra et af sine allerførste værker, Aor, som han komponerede, mens han studerede hos Pierre Schaeffer i GRM.

Herudover opførtes nummeret Metamorphoses, som oprindeligt skulle have haft titlen Crazy Saturday og været en del af albummet Metamorphoses. Dette nummer var i øvrigt en del af Jarres bidrag til udstillingen La Beauté - Global Techno 2000 i sommeren 2000. De to sidste numre Bourges I og Bourges II, som er eksperimenterende techno og electronica, var specielt komponeret til lejligheden og altså Jarres bud på den seneste udvikling inden for elektronisk musik. Under koncerten fortalte Jarre om de forskellige instrumenter og numre, og indimellem fortalte han små anekdoter fra sin studietid.
 

Koncertreportage

Jean Michel Jarres første udendørs koncert i Skandinavien fandt sted på en regnvåd vindmøllepark i Danmark ved Gl. Vrå. Temaet og inspirationen bag showet var vinden, først og fremmest som alternativ energikilde, men også som naturkraft. Det var dog i høj grad regnen, der tog over på selve koncertaftenen, hvor vindmøllemarken blev forvandlet til et veritabelt mudderhav, især i timerne efter koncerten hvor folk forsøgte at komme hjem.

Til trods for de vanskelige vejr-forhold må koncerten betegnes ikke blot som en stor kunstnerisk succes, men også som lidt af et musikalsk live-højdepunkt i Jarres karriere. Udover to nye kompositioner, begge af høj kvalitet, var de fleste numre rearrangerede til lejligheden, nogle endog en pæn del. Lydkvaliteten var noget af det bedste Jarre har præsteret til et udendørs show, og at en så fornem live-lyd kunne opnås på en regnvåd og vindblæst mark, næsten uden for lands lov og ret, er intet mindre en særdeles imponerende.

Visuelt var showet hovedsageligt centreret omkring scenen, hvor især de farverige og til tider ganske surrealistiske computergrafiske elementer imponerede. Herudover fungerede de lysfarvede vindmøller fremragende og gav koncerten et udpræget futuristisk touch, mens fyrværkeri tog kampen op mod vind og vejr.

Aero-koncerten blev overværet af omkring 40.000 tilskuere.

Koncertreportage

Jarre vendte tilbage til Kina i oktober 2004 for at indlede det Franske År I Kina. Dette skete med en koncert på Den Himmelske Freds Plads, der desværre var forbeholdt VIP-gæster - den menige kineser måtte nøjes med at følge koncerten på storskærm. Koncertens store nyskabelse var, at al musikken blev spillet i 5.1-surround, hvilket gav anledning til nogle imponerende effekter og til, at publikum kunne føle sig omsluttet af lyd. I øvrigt trak Jarre på hele sit velkendte repertoire af virkemidler på nær fyrværkeri - publikum fik både laserharp, theremin, oppustelige skærme, kor og symfoniorkester, alt sammen i de smukke omgivelser omkring de gamle bygninger.

H.C. Andersen: Once Upon a Time - 2005
Som led i fejringen af H. C. Andersens 200-års-fødselsdag var et kæmpe show stablet på benene i Parken den 2. april 2005. Jarre var en af de mange stjerner, der optrådte denne aften. I sin korte optræden havde han valgt at fortolke den danske forfatters eventyr Skyggen. Musikalsk var der intet nyskabende, da Jarre havde valgt Second Rendez-Vous som eneste nummer, men videoen, der kørte i baggrunden, var lavet specielt til denne lejlighed. Her kunne man opleve en flot animation af skyggen fra eventyret.

Monaco - 2005
Den 6. og 7. august 2005 holdt Jean Michel Jarre to mini-koncerter i Monte Carlo, nærmere bestemt i Salle De Etoiles i Sporting-Monte Carlo Casino, for omkring 1000 inviterede gæster.
Der blev primært spillet numre fra Aero-albummet, og lyden var udelukkende i surround. Da der var tale om en indendørskoncert, var der naturligt nok visse begrænsninger rent visuelt, men det mobile tag tillod Jarre at spille på sin laserharpe under Second Rendez-Vous.

Gdansk - 2005
2005 var året, hvor den polske arbejderbevægelse Solidarnosc havde
25-års-jubilæum. Det blev fejret med manér med en større Jarre-koncert d. 26.
august. Omgivelserne var skibsværftet i Gdansk, hvor Solidarnosc var blevet
grundlagt. Der var omkring 170.000 tilskuere til stede, og koncerten kunne
desuden overværes på storskærme rundt omkring i byen.

Musikalsk bød koncerten ikke på så meget nyt. Eneste nye nummer var Jarres
fortolkning af Mury, en gammel polsk arbejderhymne. Meget nærliggende var
Industrial Revolution valgt som intro-nummer.

Ud over musikken bød koncerten på et overdådigt fyrværkeri. De gamle
skibskraner var oplyst i forskellige farver og blev brugt til at flytte
rundt på storskærmene.

Den tidligere polske præsident og grundlæggeren af
Solidarnosc, Lech Walesa, var også til stede under koncerten og holdt en
tale på scenen.

Den 10. september 2005 holdt Jarre en 35-minutters mini-koncert for omkring 200 tilskuere til live-showet LinX i Lint, Belgien. Anledningen var den officielle åbning af et nyt mediecenter, der beskæftiger sig med bl.a. HDTV.

Koncertreportage

For at sætte fokus på et af verdens store problemer, beskyttelsen af rent
drikkevand, holdt Jean Michel Jarre koncerten "Water for life" som led i
UNESCOs kampagne for at skabe mere opmærksomhed omkring dette problem.
Koncerten fandt sted d. 16. december 2006 i Marokkos ørken nær byen Merzouga.

Til koncerten blev der i stor grad gjort brug af lokale musikere, så skønt
introen "Intro Saturee" var det eneste nye nummer spillet til koncerten, bød
flere af numrene på nye lydoplevelser.

Der blev ikke sparet på det visuelle. De omkring 6000 tilskuere
henrykkedes af et overdådigt fyrværkeri og storskærme med projektioner
kreeret specielt til lejligheden.

For at promovere sit nye album, "Téo & Téa", afholdt Jarre en showcase nær
Antwerpen i Belgien d. 28. marts 2007 foran omkring 300 tilskuere og
journalister. Syv numre fra det nye album blev fremført samt et remix af
titelnummeret kaldet "Téo & Téa 6:00 AM".

Koncerten blev transmitteret live i HD-format.

For at markere 30-året for udgivelsen af gennembrudsalbummet Oxygene opførte Jarre med hjælp fra tre musikere hele albummet live ti aftener i december på sine klassiske, analoge synthesizere. Koncerterne fandt sted i det gamle Marigny-teater i Paris.
 

Som del af sin verdens-turné 2010 besøgte Jarre toget for første gang en udendørs festival. Jarre var hovednavn mens et andet kendt navn var norske Röyksopp. Koncerten fandt sted ved Akershus festningen i Oslo. Modsat Oxygene touren var denne mere en Best Of med alle de mest kendte numre.